Zoneterapi i København

Zoneterapi er baseret på tilstedeværelsen af tolv meridianer i kroppen. I zoneterapi har alle kroppens organer specielle reflekszoner på der kan nåes gennem hænder og især fødder. Under fødderne findes reflekszoner der danner et komplet kort over menneskekroppen. Har du
 ømhed i en reflekszone kan denne henvise til et eller flere organer der fungerer dårligt. Ved behandling af reflekszoner med tryk og blid massage, genskaber zoneterapien balance til disse organer.

Formålet med zoneterapibehandlinger er at skabe blodcirkulation og forøge udskillelsen af affaldsstoffer, så mængden af giftstoffer ikke får mulighed for at nå skadeligt høje niveauer i leveren, nyrerne og tarmene.
Zoneterapi skaber herigennem muligheden for, at en selv-helbredende proces kan begynde. Det er ikke selve zoneterapien, der helbreder, den skaber de omstændigheder, der er nødvendige.

Mange mennesker er blevet hjulpet af zoneterapi, som er en holistisk behandling med rødder i kinesisk medicin. Zoneterapien tager afsæt i teorien om, at dine fødder indeholder et fuldstændigt kort over din krop. Hver del af din krop har således en zone på dine fødder, såkaldte reflekszoner. Ved at behandle de ømme zoner med forskellige tryk, kan man med zoneterapi påvirke muskler og organer, styrke deres funktion og således styrke kroppens egne ressourcer til at forbedre helbredet.

Zoneterapi kan også hjælpe til at vedligeholde dit sunde helbred. Med andre ord – du behøver ikke at være syg eller have generende symptomer for at gå til behandling og få zoneterapi.

Zoneterapi er for eksempel rigtig fornuftigt i forhold til at opretholde et velfungerende immunforsvar eller en god fordøjelse, eller som en afstressende pause i en hektisk og krævende hverdag.

Zoneterapi i København K

Jeg tilbyder Zoneterapi i min klinik på Nørregade 41, 1165 København K. Der er parkering mod betaling tæt på klinikken eller kort gågang fra Nørreport station. Du kan også booke tid til en zoneterapi-behandling online.

Zoneterapiens historie

Zoneterapi har været brugt i årtusinder i østen, Amerika og Afrika til at bringe balance i menneskets krop, sind og ånd.
Gennem påvirkning af kroppens reflekszoner styrkes kroppens sundhed og balance. Dr. William Fitzgerald fra USA betragtes som den moderne zoneterapis fader. Fitzgerald var øre-, næse- og halsspecialist og begyndte i 1913 at koncentrere sin forskning om zoneterapi.
Fitzgerald erfarede, at tryk på visse punkter på kroppen kunne bedre funktionen af de indre organer og undertiden få smerter til at forsvinde.
Hans arbejde blev kendt af dr. Joe Shelby Riley – en kendt kiropraktor i 1920’ernes USA. Riley og massøsen Eunice Ingham indledte et samarbejde, hvor de fokuserede på føddernes zoner.

Eunice Inghams bøger om zoneterapi kom til at danne grundlag for udviklingen af den zoneterapi, der i dag anvendes i mange lande. De reflekszoner, som Ingham kortlagde på fødderne, er stort set identiske med de zoner, danske zoneterapeuter arbejder med i dag. Der er dog blevet justeret lidt i forhold til størrelse og beliggenhed samt tilføjet nye zoner.
Hanne Marquardt, en tysk heilpraktiker og sygeplejerske, læste i 1958 Inghams bøger, hvorefter hun afprøvede metoden på sine patienter. Et studie, der overbeviste hende om, at foden er et ”omstillingsbord, hvorfra der kan udløses fjernvirkninger” (Marquardt, 1987a). For at uddybe sit kendskab til teknikken tog Marquardt i 1967 til USA for at stå i lære hos E. Ingham (Nielsen, 1995). Og herefter holdt hun kurser i zoneterapi. En af de første danskere, der deltog på hendes kurser, var Grethe Schmidt, som oprettede den danske ”Skolen for Reflexzonearbejde på Foden” i 1972 – en skole, der var tilknyttet Marquardts skole i Tyskland. Det er stadig massøsen Eunice D. Ingham, der har påvirket den måde, zoneterapien er blevet udøvet – og stadig udøves – herhjemme. Ingham koncentrerede sig om reflekszoner på fødderne og kortlagde som nævnt i samarbejde med kiropraktoren Riley reflekszoner på fødderne for en stor del af kroppens organer.

Inghams arbejde resulterede i en skitse, hvor fodzone refleksernes indbyrdes placering stort set er analog med organernes indbyrdes placering i selve kroppen. Hvis man holder sig til den eksisterende skriftlige dokumentation, viser det sig, at Ingham dermed er den første, der koncentrerer sig om reflekszoner på fødderne og den første, der kortlægger specifikke reflekszoner for de enkelte organer på fødderne.